• Kategori: Lediga tjänster

Specialtandlæge til Københavns Kommun

Er du fagligt ambitiøs? Vil du arbejde med børn og unge, og være en del af et stort fagligt netværk, så får du her muligheden for et spændende job i Danmarks største tandpleje.

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje søger specialtandlæge til fast stilling – fuld tid eller deltid.

Vi har 4 tandreguleringsklinikker med en specialtandlægenormering svarende til 11 fuldtidsstillinger. På hver klinik er der 2-4 teams med specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der under specialtandlægens tilrettelæggelse hver dag tilbyder børn og unge en behandling af høj kvalitet.

Vi forventer, at du

  • har en høj faglig standard og gerne vil udvikle dig sammen med kollegerne
  • mestrer en anerkendende og konstruktiv dialog
  • har lyst til at samarbejde med børn, unge og deres forældre om behandlingerne
  • i fællesskab med kollegerne vil bidrage til, at vi trives - også når vi har travlt

Du får muligheden for

  • et stort fagligt netværk med mulighed for udvikling og faglig sparring
  • en afvekslende hverdag i samarbejde med en mangfoldig brugergruppe
  • mange dygtige og engagerede kolleger
  • fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Kommunen tilbyder tandpleje til godt 115.000 børn og unge fra 0 til 17 år. Vi er ca. 300 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på 23 tandklinikker og 3 mobile enheder samt en central administration. Den generelle tandpleje er organiseret i 2 distrikter fordelt over byen.

Løn- og ansættelsesvilkår:
I henhold til overenskomst for tandlæger samt aftalen om Lokal løndannelse. Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender straffe- og børneattest som led i rekrutteringen.

Yderligere oplysninger:
Fås ved henvendelse til overtandlæge Ruth Jacobsen, tlf. 28 11 58 11 eller souschef Annette Sundby, tlf. 26 73 83 67.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 11.12.2019.

Stillingen skal søges elektronisk og være vedlagt CV og relevant dokumentation.

Søg stillingen via nedenstående link, senest fredag den 6.12.2019.

Klicka här för att komma till jobbannonsen!

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.